Vores USA tur

Her kommer er alle billederne og oplevelser fra vores store USA tur. Vi har prøvet at skrive en dagbog sammen, så vi kan huske bare hovetrækkene af de tusind fantastiske oplevelser, vi havde.
På de efterfølgende sider har vi fotoalbums liggende fra de enkelte steder, vi har været.

Californien, Arizona og Nevada, hvor vi kørte rundt

Californien, Arizona og Nevada, hvor vi kørte rundt

Dag 1: Los Angeles

Vi startede med en uges tid, hvor vi boede hos familien Burns i Rancho cucamonga. Der har far boet for 20 år siden og det var et rigtig sjovt gensyn. Hele familen tog imod os og vi fik mødt alle børnebørnene.

Dan og Heidi ved al den dejlige Mexikanske mad vi fik, da vi kom.

Dan og Heidi ved al den dejlige Mexikanske mad vi fik, da vi kom.

Dag 2: Afslapning i Los Angeles

Første dag blev brugt på at slappe af efter flyveturen og få bugt med jetlagget. Vi brugte dagen ude hos Burns i Rancho Cucamonga og besøgte et kæmpe udendørs shoppingcenter, Victoria Gardens.

Vi nyder en dejlig smoothie i shoppingcentret.

Vi nyder en dejlig smoothie i shoppingcentret.

Dag 3: Disneyland

Vi skulle selvfølgelig også have den store tur til Disneyland. Vi havde en super dag og prøvede en del men slet ikke alle forlystelser. Far og Mikkel var oppe i "Tower of Terror", hvor man bliver hejst op på 12'te etage i et spøgelseshus, hvor spøgelserne så begynder at lege med elevatoren. Den flyder op og ned og man får virkelig skreget igennem... Vi var også ret imponerede over Indiana Jones forlystelsen, hvor man virkelig føler, man er en del af det hele.

Far og Emil poserer som Walt og Mickey.

Far og Emil poserer som Walt og Mickey.

Dag 4: Virksomhedsbesøg, Bass Pro Shop og Middag med Burns

Så tog vi en slapperdag mere... Først besøgte vi Jeffs fabrik, hvor de laver alt mulig slags mad - blandt andet æbleskivepulver til Solvang. Senere kørte vi ned og så en sportsbutik,, som skulle være helt fantastisk. Vi var nok lidt skeptiske, men skepsisen blev gjort til skamme, da vi kom ind i den største sportsbutik, vi nogensinde havde set. Der var hele friser langs loftet med udstoppede dyr og grotesk meget tøj til grotesk lave priser. Der blev shoppet noget igennem og drengene fik begge solbriller og kasketter, så de kan gøre sig som cool kaliforniske dudes.

Bass Pro Shop er en kæmpe butik med enormt højt til loftet. Helt oppe er der kæmpe friser med tableauer af udstoppede dyr.

Bass Pro Shop er en kæmpe butik med enormt højt til loftet. Helt oppe er der kæmpe friser med tableauer af udstoppede dyr.

Dag 5: Universal Studios og Hollywood

Så stod dagen i filmens tegn. Først var vi Universal Studios, hvor der er en tur rundt på de gamle set (vi så blandt andet bugten fra Dødens Gab og Norman Bates' motel). På turen havnede vi også i en forrygende 3D kamp mellem King Kong og nogle T-Rex'er. Vognen rystede og vi fik noget vådt i hovedet, når King Kong smadrede T-Rex ind i klippevæggen. Meget overbevisende. Bagefter kørte vi over og så både Hollywood med stjernerne i fortovet og Beverly Hills hvor alle de rige bor. Der var noget af en forskel mellem det lidt tarvelige Hollywood og det overlegne Beverly Hills.

Hajen var alligevel ikke helt død og mor må desparat trække Emil ud af Dødens Gab.

Hajen var alligevel ikke helt død og mor må desparat trække Emil ud af Dødens Gab.

Dag 6: La Brea Tar Pits og Japansk Tepaniyaki

Vi tog ind til et af Los Angeles' meget flotte museer; La Brea Tar Pits, hvor der knogler, der er fundet i tjærepøle fra for ca. 40.000 til 10.000 år siden. De har fundet blandt andet 1600 ulve, flere mammutter, bisoner og et enkelt menneske. Det var et superflot museum. Om aftenen tog Burns os og Krystis søn Ian til en Japansk Tepaniaky restaurant, hvor kokken tilbereder maden på stor bordpande lige foran en. Det var en forlystelse i sig selv og maden var pragtfuld.

Mikkel og Emil foran en udgravet Mammut.

Mikkel og Emil foran en udgravet Mammut.

Dag 7: 4th of July og Sushi

Vi fik muligheden for at fejre 4th of July som rigtige amerikanere. Først med parade i
velhaverkvarteret Sierra Madre, så med hot dogs tilberedt af Dan ude i baghaven på grillen så restaurant besøg på sushibar og allersidst kørte vi op på topppen af det lokale bjerg og så fyrværkeriet ude over San Bernardino dalen. Det var en meget vellykket og meget autentisk dag. Rigtig sjovt at oplever sammen med vores amerikanske venner.

Alle er linet op vedd vejsiden med klapstole, så vi er klar til at se 4. juli paraden.

Alle er linet op vedd vejsiden med klapstole, så vi er klar til at se 4. juli paraden.

Dag 8 og 9: San Diego

Vi lavede en mini-ferie fra Los Angeles og smuttede ned til San Diego for et par dage. San Diego er en meget charmerende by og der er meget at se, så vi fik kun ridset i overfladen på de to dage. Vi fik set den store theme-park, Sea World, som både er superspændende med Orca hvaler og samtidig meget dejlig med store åbne områder med rodig og smuk beplantning. Orcaen var en stor oplevelse og vandrutsjebanen gjorde os alle plaskvåde. Men der er jo varmt, så man tørrer hurtigt. Vores hotel lå i Old Town, den historiske museumsdel af San Diego, hvor der en blanding af 1800-tals amerikanske bygninger og mexikanske bygninger fra samme periode. Vi brugte aftenen på at gå rundt der og snuse til stemningen. Næste dag besøgte vi USS Midway, USAs længst tjenenende hangarskib, som nu er museum. Det varrigtig spændende at se hele skibet, besætningens kahytter, briefingrummet og selve landingsbanerne, hvor der stod alle mulige modeller af jets opmarcheret. Vi skal
hjem og gense Top Gun...! Sidst så vi Hotel del Coronado, et historisk og meget pyntet hotel ved Atlanterhavet. Hotellet har blandt andet været kulisse for mange film, blandt andet "Ingen er fuldkommen" - den skal vi også hjem og gense...

Til Orca show. Super spændende.

Til Orca show. Super spændende.

Dag 10: Køretur til Hualapei Lodge

Vi kørte fra Los Angeles til Hualapei Lodge, som ligger i et indianer reservat tæt ved Grand Canyon. Derfra udgår der ture til rafting i Grand Canyon. Vi fik vores første smag på vores road trip rundt i det sydvestlige USA. Vi kørte næsten 5 timer gennem støvede ørken-landskaber. Det meste af vejen kørte vi på den nyere Freeway, som har afløst den historiske Route 66. Anne Mette Googlede "Route 666" og sang for os. Vi andre sad og betragtede landskabet som var præcis som vi forventede efter at have set "Biler". Endnu en film, der sal genses.

Billede taget fra Route 66 - lige ud af

Billede taget fra Route 66 - lige ud af "Biler"

Dag 11: Rafting i Grand Canyon

Det var den store oplevelsesdag. Vi kørte i bus fra morgenstunden fra Hualapei Lodge ned gennem Grand Canyon til et sted, hvor man kan komme helt ned til Colorado floden. Der fik vi alle svømmeveste på,. fik pakket vores bagage i vandtætte(!) sække og kasser og satte så af fra bredden i en flåde af både, der skulle 40 miles ned ad floden. Floden er på de første 5-10 miles af denne tur ret smal og løber meget hurtigt, så der opstår "rapids", hvor vandet bølger og piskes til hvidt skum. Vores bådfører navigerede os så gennem dem og det var en MEGET vild oplevelse, hvor vi kom flere meter op og ned på bølgene og hvor vi blev totalt gennemblødte hele tiden. Men luften er næste 40 grader varm, så man fryser ikke så længe. Emil røg ned ad sædet en enkelt gang og blev lidt rystet i mere end en forstand. Undervejs gjorde vi stop, hvor vi klatrede op langs klipperne og ind i en naturlig grotte, hvor der var et vandfald. Vandet må have løbet noget tid på overfladen, for det var helt varmt og da vi alligevel var våde tog vi et hurtigt brusebad. Efter 40 miles rafting synes vi allerede, vi var ret fulde af oplevelser, men så blev vi fløjet fra bunden af Grand Canyon op til toppen af en helikopter - det var også en ret vild og meget flot oplevelse. Så var vi til gengæld også møre og sov hele vejen tilbage til lodgen.

To seje dudes i rafting-båden

To seje dudes i rafting-båden

Dag 13 og 14: Las Vegas

Las Vegas er svær at beskrive som meget andet end ekstrem. Ekstreme hoteller/casinoer med helt vild (og gakket) arkitektur, ekstrem forbrugerkultur, ekstrem oplevelseskultur, ekstremt det hele. Vi brugte et par dage på at se de mest spektakulære ting og fik også shoppet igennem i en outlet mall. For bare at nævne nogle få af tingene, som gjorde det største indtryk; Vi så springvandet ved Bellagio, et par foeboldbaner fulde af springvand, som ved hjælp at korograferet lyd, lys og vand laver en forestilling, der er koreograferet til forskellige musik. Vi så den lyserøde panther temaet. Det var vildt smukt og imponerende. Så prøvede Mikkel og far endelig en rigtig rollercoaster - hotellet New York New York har som en indbygget del en ægte super rollercoaster med 360 graders loops og 360 graders skruer undervejs og nogle helt vilde drops. Far var lidt bekymret inden. Men det viste sig at være ret sjovt og slet ikke forfærdeligt. Vi havde noget tilbagestrøget hår efter turen. Om aftenen på dag 14 gik vi over til Mirage for at se deres vulkan. De opfører et komplet og meget overbevisende vulkanudbrud hver time om aftenenen og heden fra de mange gasflammer fik det næsten til at svide i øjnene. Bagefter spiste vi New York burgere på en af New Yorks restauranter - det var super burgere og en rigtig Las Vegas oplevelse at sidde sammen klokken næsten midnat og spise aftensmad. Byen er kendt for aldrig at sove og vi kan allerede mærke at vores døgnrytme her begynder at flyde.
Selvfølgelig skulle der også gambles lidt. Til Mikkels skuffelse måtte han ikke komme med hen til spillebordene - børn må godt gå gennem gamblinghallerne, men ikke stå stille der. Heldigvis fandt vi ud af at man kunne stå på en balkon på 2. sal på vores hotel og se ned lige ned på blackjackbordene og rouletten, så mor og far blev sendt ned med 100$ og klare instrukser om, hvordan man bedst spiller blackjack, mens Mikkel og Emil kunne se på. Vi overlevede vel samlet i en time på vores 100$.... :-)

Vegas har alt - også Frihedsgudinden.

Vegas har alt - også Frihedsgudinden.

Dag 15: Death Valley

Så forlod vi Las Vegas og kørte mod Death Valley. Diverse geologiske forskydninger har skabt en dal næste 100 meter under havets overflade og omkranset af adskillige bjergrykke. Det betyder, at varmen bar vokser og vokser dernede og ikke kan slippe væk. Vi var blevet advaret om at vi skulle forvente helt op til 53 grader, men vi slap dog med "kun" 43. Death Valley viste sig at være et særpræget og smukt bekendtskab, selvom man kun kunne holde ud at forlade bilen ret kortvarigt for at se de enkelte sites. Det hele er også godt og dystert navngivet - "Death Valley", "Badwater", "The Devils Golf Course" osv. Det er ikke så mærkeligt, når man har været der og man sypmatiserer virkelig med de oprindelige nybyggere, som ved en uheldig beslutning valgte at skyde genvej gennem dalen og som endte med at finde på navnene.

Emil går rundt på

Emil går rundt på "The Devils Golf Course", som er et kæmpe område med enorme saltblokke i forrevne former.

Dag 16 og 17: Sequoia National Park

Vi havde to overnatninger nær Sequoia, så der kunne blive en hel ubrudt dag til bare at udforske stedet. Sequoia er et at de få steder (og det største), hvor man kan møde det kæmpemæssige fyrretræ "Giant Sequoia". De er klodens største træer, tusinder af år gamle, vejer som 4 tungtlastede jumbojets, kan have en diameter på op til 10 meter og bliver op til næste 300 meter høje. Det er slet ikke til at forestille sig, HVOR stort, det er, før man står nedenfor sådan et træ. Vi tog flere vandreture rundt i skoven og gik på tågeindhyllede skovstier mellem de kæmpemæssige træer. Det var en meget intens oplevelse og vi tabte vore hjerter til naturen der.
Vi fik også klatret op på "Morro Rock", en kuppel-agtig klippe, der rejser sig højt over skoven. Det var desværre tåget - men måske var det meget godt, vi ikke kunne se så meget, for der var rigeligt med sommerfugle i maven over klatreturen alligevel.
Til sidst på vores tur fik vi en ekstraordinær bonus, nemlig en amerikansk sort bjørn, som gik og spiste nede på en eng, ikke mere end 100 meter fra os.

Her ser man virkelig hvor helt enorme Sequoiarne er - prøv at sammenligne med Anne Mette og drengene nede på stien.

Her ser man virkelig hvor helt enorme Sequoiarne er - prøv at sammenligne med Anne Mette og drengene nede på stien.

Dag 18: Yosemite

Så kom vi til den anden store nationalpark på vores tur: Yosemite. Vores halve dag der kan slet ikke yde stedet retfærdighed, for der er så mange varierede landskaber, der kan udforskes der i ugevis. Vi valgte at fokusere på Yosemite Valley og at se nogle af de helt store sites dernede - Upper og Lower Yosemite Falls og Mirror Lake. På trods af det korte ophold fik vi stadig en meget smuk oplevelse af bjergene og vandfaldene. Vi kunne komme helt tæt ind til Lower Yosemite Falls og høre bulderet fra vandfaldet og blive næsten sjaskvåde bare fra det forstøvede vand, der hænger i luften. Nede fra Lower Yosemite Falls kunne vi se op på Upper Yosemite Falls, hvor vandet falder ud over klippen ca. tusind meter højere oppe og rammer klippen undervejs og kastes ud i en fantastisk kaskade af vand.
Der blev også tid til en rigtig dejlig og fortættet vandretur til "Mirror Lake", som på denne tid af året kan være helt udtørret. Vi var dog heldige og den var der stadig, men lidt lille. Vi døbte den "Puddle Lake". Det var dog stadig et smukt syn at se bjergene spejle sig i de kæmpemæssige bjerge, der omgiver dalen.

En rolig stund for enden af vores vandretur til Mirror Lake.

En rolig stund for enden af vores vandretur til Mirror Lake.

Dag 19 og 20: San Francisco

Så kom vi til San Francisco, af mange betegnet som den mest "Europæiske" by på vestkysten. Der er virkelig en dejlig stemning i byen, som har sin helt egen stil og rytme - masser af huse i en karakterisk 2-3 etagers stil med brandtrapper ud mod vejen - og masser af fodgængere og gader på kryds og tværs, hvor byens beboere på en helt anden måde end andre steder på vestkysten bevæger sig rundt til fods og på cykel. Og så er der jo alle bakkerne. Det var virkelig overraskende hvor kuperet, San Fancisco er. Vi havde nok forestillet os det lidt som en stor bakke, men gaderne går op og ned og op og ned i ét væk. En æggebakke ville nok være en mere passende sammenligning.
Vi brugte tiden på at nyde byen, vandre gennem Chinatown, gå rundt nede på Fishemarman's Wharf, spise fisk og Clam Chowder fra gadeboderne. Vi fik også en tur med de berømte Cable Cars op ad Hyde og Powell Street. Mikkel og far fik en plads på bageste trin, hvor vi kunne hænge ud over gaderne, mens det gik op og ned i de kuperede gader.
Vi tog også en taxa ud over Golden Gate Bridge. Derude kunne man se hele San Franciscos karakteristiske skyline med Alcatraz ude liggende ude i bugten. Vi gik hele broen lang tilbage, så vi rigtig kunne opleve den.

Foran Golden Gate Bridge og med et kig ind til byen.

Foran Golden Gate Bridge og med et kig ind til byen.

Dag 21: Monterey

Så begyndte turen ned langs Highway 1, som løber hele vejen fra San Francisco til Los Angeles langs Stillehavet. Første stop var Monterey. Monterey er kendt fra Steinbecks romaner og Cannery Row ligger der stadig. Man skal dog kigge langt efter den støvede flække, de små faldefærdige huse og karaktererne fra Steinbecks romerner i dag.
Så det blev mere en af byens andre attraktioner, nemlig Whale Watching, der kom til at præge vores oplevelse af Monterey.
Vi sejlede ud på en båd og håbede meget, at der ville være gevinst. Der er gode chancer for at spotte mindst én hval på sådan en tur, men man kan ikke være sikker. Efter en times dejlig sejltur ud og ud havde skipper dog stadig ikke fundet hvaler og vi krydsede stadig fingre for at det skulle lykkes. Og så endelig annoncerede han at han havde set en hval. Vi fik øje på en lille bitte udåndingssøjle i horisonten og troede først, at det var åbenbart det, man kunne se. Men så sejlede skipper tættere og tætter på og vi endte med at se to kaskelothvaler der igen og igen kom op til overfladen for at ånde, pruste luften ud for så at dykke ned efter mad i 5 minutter og igen komme op og hilse på os. En af hvalerne viste os endda sin hale, lige da den skulle dykke igen.
Så sejlede vi tilbage og tænk om ikke vi fandt to hvaler til - denne gang blåhvaler, som skulle være meget sjældne at se på denne årstid. Vi følte os meget priviligerede over at have set de store dyr.
Monterey var i øvrigt en rigtig hyggelig by, hvor vi brugte meget tid på havnen, spiste god mad og kiggede på sælerne, som lå der i bunker i flere lag og solede sig.

En af blåhvalerne laver en rigtig flot søjle af udåndingsluft.

En af blåhvalerne laver en rigtig flot søjle af udåndingsluft.

Dag 22: Highway 1

Så kom turens i særklasse flotteste køretur: Køreturen ned langs Highway 1 fra Monterey til Santa Barbara. Highway 1 snor sig helt ude ved kysten på klipperne ud til Stillehavet. Nogle gange helt nede ved vandet, nogle gange højt oppe med svimlende kig ned til vandet og over talrige store og små broer over de kløftede bjergskråninger. Man bliver fuldstændig åndeløs igen og igen over de helt fantastiske udsigter man får med klipperne, vandet, brændingen og lyset. De første par timer fra Monterey kørte vi ikke mere end 30 kilometer, for vi standsede hele tiden bilen, så far også kunne nyde de smukke udsigter. Efterhånden blev vi dog klar over, at hvis vi skulle nå de omkring 300 kilometer til Santa Barbara på en dag og ikke en uge, måtte vi prioritere lidt hårdere... Midtvejs fandt vi en rigtig dejlig lodge, som lå højt på klippen og havde sin helt egen, fantastiske udsigt over Stillehavet. Det var nok det flotteste sted, vi har siddet og spist nogensinde.

Anne Mette sidder og nyder luften, lyset og udsigten over Stillehavet på et af vores utallige stop på ruten.

Anne Mette sidder og nyder luften, lyset og udsigten over Stillehavet på et af vores utallige stop på ruten.

Dag 23: Santa Barbara

Vi nåede Santa Barbara, som er en smuk by ved Stillehavet omkring 100 kilometer nord for Los Angeles. På grunde af dens nærhed til kysten, har den et rigtig dejligt sommerklima og er det sted på vestkysten, hvor spanierne oprettede den første Missionsstation nogensinde.
Vi havde brug for lidt afslapning, så vi tog den med ro, så Missionen, og brugte tid på stranden og ved havnen, spiste mexikansk take-out på hotellet, badede i poolen og slentrede rundt i byen. Det var et dejigt sted at vegetere og have lidt ro på oplevelsesmotoren.

Emil på stranden i gang med et større tangprojekt.

Emil på stranden i gang med et større tangprojekt.

Dag 24: Hos Steven og Jian

Steven og Jian er fars gamle kolleger fra både Los Angeles og München, hvor Anne Mette også boede og kendte dem. De bor nu i Simi Valley, en nordlig forstad til Los Angeles. De har lige adopteret Sheldon fra kina og det var rigtig sjovt at gense dem. Det er over 10 år siden, vi sidst mødtes, men vi faldt hurtigt ind i den gamle stil og havde det rigtig hyggelig og fik tid til at samle op på, hvad vi og de har gået og lavet i al den tid. Rigtig rart at være sammen med dem igen.
Undervejs fik vi tid til at se Ronald Reagan Memorial Library, som var en spændende og velformidlet (omend passende ensidig) fremstilling af Reagans livsforløb og præsidentperiode. De har det rigtige Air Force One stående inde i selve biblioteket og det er åbent for besøgende. Det gav lidt en kildren at gå gennem flyet, se kommandocentralen, kufferten med atomkoderne, Reagans kontor - og alle hans Jelly Beans, som stod i små glaskrukker over alt i flyet 🙂

En hyggelig grillaften sammen med Steven og Jian.

En hyggelig grillaften sammen med Steven og Jian.

Dag 25 og 26: Afslutning hos Burns og hjem igen

SÅ nåede vi tilbage til Burns i Los Angeles, vores rundturs sidste stop. Vi  havde en sidste eftermiddag sammen med Burns, før vi skulle afsted næste formiddag.
Hele familien var inviteret og Dan havde forberedt barbecue fra tidlige om morgenen og han og Heidi diskede op med en overdådighed af grilllækerier. Vi fik snakket med alle og fortalt om alle de tusind oplevelser, vi havde haft på turen. Og så selvfølgelig sagt nogle vemodige farveller til alle de meget søde amerikanere, som havde taget os ind i deres familie i den forgangne måned.
Næste morgen pakkede vi færdig og sagde endligt forvel for denne gang til vores "amerikanske familie". Så gik turen til lufthavnen og 22 timers færd til Slåenbakken. Det var en lang tur, men nu havde hjemveen også sat sig i os, så vi stod det igennem med glæde og forventningen om, hvor godt det ville blive at komme hejm igen til vores dejlige hus og vante omgivelser. Turen gik godt og uden knas og vi kom endelig hjem. Det var præcis så godt som forventet og som en uventet bonus blev vi mødt af onkel, som havde købt ind og lavede mad til os. Sikken en hjemkomst.
Nu skal vi nok bruge nogle uger på at fordøje det hele. Vi har oplevet så mange ting, at mange af de fantasiske oplevelser næsten drukner i mængden af andre fantastiske oplevelser. Vi kommer til at vende tilbage til billederne mange gange fremover for at genopleve turen.

Sidste billede 5 minutter før afgang af ungerne og Dan og Heidi.

Sidste billede 5 minutter før afgang af ungerne og Dan og Heidi.

Comments

Morten

25.06.2011 12:23

Her kommer der løbende billeder fra vores USA tur. Følg med og skriv meget gerne nogle kommentarer til os,

Seneste kommentarer

30.07 | 00:29

Jeg hedder Mads elk og min morfar var Torben elk ? Er vi så i familie. ?

23.11 | 12:51

Hej til Emil !!

Det ser da fantastisk ud - flot program.
Mindelser om din fars elektroniske terning fra da han var en smule ældre end dig!
Sjovt at se - tak for kigget.
Farmor og farfar

08.02 | 01:09

Ja, vi nyder det også i fulde drag. Vi ses snart.

07.02 | 11:29

Hej Alle sammen

Jeg har skrevet en kommentar ret tidligt i jeres ferie men den er vist ikke kommet på, så her er en ny: ALLETIDERS ferie at dømme ud fra jeres beskrivelser og flotte billeder!! nNyd det nu i fulde drag alle 4.

Del siden